Håndhygiejne

Hvorfor er det så vigtigt?

Det er vigtigt at huske, at det er OS som mennesker, der kommer med virus. For at en virus kan smitte os, så er den tilpasset specielt til os. Så det er OS, der spreder den. Den vokser ikke selv frem i hjørnerne uden der har været et menneske indblandet.

Og vi mennesker bruger vores hænder til ALT!

Uanset om vi skal spise, sende beskeder, gøre rent, grave have, vise omsorg, kærtegne nogen eller tørre os i enden, så bruger vi vores hænder.

Derfor er det vigtig at “nulstille” vores hænder en gang imellem, så vi overfører diverse mikroorganismer rundt alle vegne, hvor de ikke skal være.

Det er vores hænder, der giver os mange sygdomme. Der er undersøgelser, der viser at vi rører ved vores ansigt 23 gange i timen i gennemsnit. Dette er både for at klø os i øjet, pudse næsen eller rette på brillen. Og når vi gør dette, kan vi tilføre eller overføre virus.
Vi kan tilføre os selv virus, hvis vi havde virus på hænderne og nu kommer dem op i øjet.
Og på den anden side kan vi overføre virus fra os selv til andre, når vi lige pudser næsen og bagefter rører ved et dørhåndtag, som andre også rører ved.

Hvordan gør jeg det bedst?

Man skal vaske sine hænder når:

  • Efter indkøbsture, afhentning i dagtilbud, ture med offentlig transport
  • Før og efter madlavning
  • Under madlavning, når der skiftes arbejdsgang, fx efter klargøring af grøntsager eller efter håndtering af kød
  • Før og efter spisning
  • Efter toiletbesøg
  • Efter host og nys i hånden og engangsserviet
  • Efter at have pudset næse
  • Efter at have skiftet ble eller pudset næse på dit barn
  • Efter sortering af vasketøj
  • Efter håndtering af affald

Vandet skal være den temperatur, som passer dig bedst. Ikke for varmt eller for koldt.

Sørg for at komme hele vejen rundt.

Se gerne filmen:
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/film_vask_haender

Sprit eller sæbe?

Der er ikke et rigtigt valg. Begge dele kan gøre det af med de fleste vira. Begge virker mod Corona. Så det er situationen, der er den afgørende.

De angriber virus på forskellige måder.

Sæben går efter fedtmembranen, som den ødelægger ved at opløse fedtet og virus er dermed uskadeliggjort.

Sprit går også efter fedtmembranen, den udtørrer bare i stedet og virus er dermed uskadeliggjort.

For at de begge kan virke er det dog vigtigt, at man er grundig.

Sæben er afhængig af, at man får den til at skumme, så den kan få arbejdet fedtet ind i sæben. Det nytter derfor ikke kun at tage en masse sæbe på hænderne og bare skylle det af.

Spritten er afhængig af, at man har synligt rene hænder. Ellers vil det være skidtet og ikke hænderne, der bliver sprittet af.

Sæben er også afhængig af vand og aftørring, hvilket ikke altid er tilgængeligt. Vandet kan samtidig være med til at udtørre hænderne og medføre eksem i ekstreme tilfælde.

Spritten kan derimod slå den naturlige bakterieflora ihjel, som også er med til at beskytte dine hænder.

Sprit skal indeholde 70-85% ethanol for at virke.
Det skal derudover indeholde glucerin, så hænderne ikke tørrer ud.

Fingerringe, neglelak, ure osv….

For at opretholde en optimal håndhygiejne, så er man nødt til at tage fingerringe, kunstige negle og neglelak af.

Alle disse gør det ikke muligt at vaske hænderne ordenligt. Der kan gemme sig mange mikroorganismer i fingerringe, og lange negle gør det sværere at rense under neglene. Dertil gør neglelak det også sværere at se synligt skidt under neglene.

Et ur kan også være en smittekilde, da det heller ikke er muligt vaske dette optimalt.

Jeg vil derfor råde professionelle til at lade være med at bære ringe, ure neglelak osv. når de er på arbejde, og holde det på et minimum i det private.
Dette kan være svært for mange, da smykker er en del af den personlige frihed. Man kan derfor overveje at gøre mere ud af andre smykker som halskæder, øreringe og andet, som ikke kommer i kontakt med hænder eller slimhinder.